Hos os handler det ikke om at komme hurtigt fra A til B – men om rejsen, stilen og historien bag rattet.
Det skal være enkelt, fleksibelt og fuld af oplevelser.
Herunder kan du læse, hvordan det fungerer – trin for trin.
Gå på opdagelse i vores nøje udvalgte klassiske biler. Hver bil har sin egen personlighed, historie og charme.
Vælg din ønskede klassiker, og vi bekræfter din booking inden for 24 timer på hverdage. Når din booking er godkendt, betaler du et depositum på 1.000 kr., som reserverer bilen til dig. Du kan fortryde din booking inden for 24 timer og få depositummet refunderet. Efter 24 timer refunderes depositummet ikke, da bilen har været reserveret til dig.
Når din booking er bekræftet, reserverer vi desuden et beløb på 5.000 kr. på dit betalingskort som sikkerhed under lejen. Beløbet trækkes ikke, men bruges kun til at dække eventuelle skader eller bøder. Hvis bilen returneres uden skader, frigives reservationen automatisk efter lejeperioden.
Bilerne udleveres fra Kongevejen 79, 2800 Lyngby ved Classic Car House.
Ønsker du afhentning et andet sted, bedes du kontakte os inden bestilling for et skræddersyet tilbud.
Du har friheden til at køre selv – og skabe din egen oplevelse.
Når du afleverer bilen, laver vi en kort gennemgang sammen.
Vi ved godt, at klassiske biler ikke er skabt til lavt forbrug. Til gengæld er de sjældne gæster på vejene og bliver brugt med omtanke. Derudover støtter vi automatisk klimaprojekter, som aktivt fjerner CO₂ fra atmosfæren – hver gang du booker en bil. Det sker gennem Stripe Climate, og det koster dig ikke ekstra.
Pengene går bl.a. til banebrydende løsninger som direkte luftopsamling, mineralisering og biokul – teknologier med potentiale til at gøre en reel forskel.
Vil du vide mere om regler, vilkår eller praktiske detaljer? Så kan du finde svar i vores FAQ.